Læder og Skind er naturmaterialer,
og har været anvendt af mennesker lige så længe vi har eksisteret.
Det er et 100% organisk materiale, og derfor findes der aldrig to helt ens stykker læder.
Skindet er dyrets hud, og vil bære præg af dyrets opvækst og livsbetingelser.
Læder og skind vil ofet stamme fra tamhuder, og tamhuder er typisk skind fra køer.
På grund af koens beskyttede leveforhold giver tamhuder de mest fejlfri skind.
Fejl på tamhuder vil ofte stamme fra slagteriets håndtering.
Vildhuder er huder fra vilde dyr der har levet frit i naturen.
Vildhuder har ofte flere ar, rifter og spor fra insektbidet.
Hvert stykke skind er unikt og har sit eget udtryk.
Forskellen på skind og læder findes i garvning, spaltning, efterbehandling og anvendelse.
Begreberne læder og skind blandes ofte samme, og de stammer da også begge fra den samme hud.
Udtrykket læder, dækker over et tykt og stift materiale, og anvendes nok mest i forbindelse med emner som remme, sadler og seletøj.
Udtrykket skind, dækker over et tyndere og mere smidigt materiale, og anvendes nok mest i forbindelse med møbler og beklædning.
Spaltning:
Et dyr som koen har et meget tykt lag hud, og ofte vil huden være for tykt til at kunne anvendes som den er. derfor spaltes skindet (flækkes på langs)
Af spaltningen opstår så to eller flere huder.
Hårsiden af huden som har vendt ud kaldes for Narven, og det underliggende stykke som har vendt ind mod dyrets kød kaldets for Spalten.
Fuldnarv og Topnarv:
læderets overflade kan bearbejdes mere eller mindre, alt efter hvilket udtryk man ønsker at læderet skal have.
Ved Topnarv har man barberet den øverste top af læderets narv. Dette er gjort for at opnå et mere ensartet udtryk.
Ved Fuldnarv bevares narven helt intakt. Her kan man se alle hudens forskelligheder, som eksempelvis folder og strækmærker.
Her ud over bliver mange huder også valset i forskellige mønstre, så de kommer til at ligne foreksempel fiskeskæl eller aligatorskind.
Er du i tvivl om hvilken slags læder dit møbel er betrukket med, kan du her læse mere om de forskellige slags læder og skindtyper. vær opmærksom på at der kan være flere forskellige lædertyper på dit møbel. typisk vil der så være en god kvalitet på sæde og ryg, og en ringere kvalitet på ydersiderne.
Kernelæder:
er netop indbegrebet af læder, og ikke skind. Kernelæder er en tyk, kraftig og stiv lædertype. møbler der er betrukket med Kernelæder vil være meget slidstærke, og ofte er læderet uden dækfarve. Læderets overflade vil her være åben og modtagelig. Denne lædertype Bruges mest til bælter, tasker og stilmøbler. Det er en type læder som med årene kan falme, udtørrer og slå revner. Møbler i Kernelæder vil typisk høre til i den dyre ende.
Anilinlæder:
Er et skind der er imprægneret med farve og blødgjort under garvning. læderet har ingen overfladebeskyttelse, og anilinlædermøbler er derfor meget modtagelig over for tilsmudsning. Annilinlæder fås både i en tyk og i en tynd spaltning, som Fuld-narv og som Top-narv. Det er en type læder som over tid vil falme. Anilinlædermøbler er varme og blæde at side i, og findes kun i den bedste kvalitet.
Semiannilinlæder:
er et Annilinskind der har fået en let beskyttende overfladebehandling, som gør læderet mindre sugende og modtageligt over for tilsmudsning. Overfladebehandlingen kan give læderet et lidt mindre naturligt udsende (en mere ensartet overfladefarve) da Semiannilin typisk vil være Topnarv. Med tiden vil den beskyttende overflade blive slidt af på sæde, ryg og armlæn. Semiannilin falmer, men dog ikke så hurtigt som ren Annilin. Semiannilin er som Annilin en læderhud bedste kvalitet.
Dækfarvet læder:
har fået en helt dækkende læderfarvebehandling. typisk har Dækfarvet læder derfor en kraftig overfladebeskyttelse som gør læderet mere stift og glat. Denne lædertype har ofte en højere glans end Annilin, og er meget modstandsdygtig over for tilsmudsning. Dækfarvet læder er rengøringsvenligt og vil ikke falme. Over tid vil læderfarven kunne blive slidt ned, især på møblets sæde og armlæn. slidtagen vil kunne resulter i narvskader (krakeleringer i læderets overflade).
Korrigeret Dækfarvet læder:
er en dækfarvet læder der har fået foretaget visse reperationer. Det kan være reperationer af skader der er opstået under håndteringen af læderhuden, eller af skader dyret har fået påført sig da det var i live. Typisk vil der være foretaget spartel og slibe opgaver på læderet under farvelaget. Dette vil dog ikke have den store indvirkning på det færdige resultat. Korrigeret dækfarvet læder er meget udbredte lædertype på lædermøbler idag. Dækfarvede lædermøbler er et godt valg, til områder hvor der vil være stor trafik i møblet.
Polyurethan-belagt læder:
er en lædertype som findes under flere navne, her er det mest almindelige navn nok By-cast læder. Læderkvaliteten er i den lidt lavere ende af skalaen. Da der er tale om en spaltlæder hvor underhuden spaltes fra overhuden, og foliebelægges med et kunstigt narvlag af polyuretan plast. Dette giver læderet et blankt og glat udseende. Så længe plastbelægningen er intakt er læderet meget modstandsdygtigt over for tilsmudsning. Men over tid vil den kunstige overfladen blive slidt ned og sprække.
Bonded læder:
Også kaldet regenereret læder. Bonded læder må ikke sammenlignes med almindeligt læder, da det ikke har de samme egenskaber eller holdbarhed. Bonded læder er fremstillet nærmest som en spånplade, hvor overskudslæder findeles sammen med et kunstprodukt f.eks. vinyl. herefter sammenpresses materialet under tryk, hvorefter det så påføres et tekstilbagstykke. Til sidst får det en Polyurethanoverflade, som giver overfladen glans og en vis styrke. Man bør ikke anvende skrappe rengøringsmidler på Bonded læder, da det vil opløse overfladen.
Nubuck:
Er læder der består af tydeligt små fine trævler som dækker skindets flade. Nubuck er meget blødt, lysfølsomt og stærkt sugende. Nubuck er fremstillet af læderets narvsiden, det vil sige oversiden af læderet. Efter garvning og farvning slibes det, så det ligner ultrafint ruskind. Nubuck indeholder ofte overskudsfarve. da garverierne ikke har mulighed for at skylle efter farvningen.
Nubuck er et lækkert men sart materiale, der falmer over tid.
Ruskind:
Er skind der er slebet ru på kødsiden og senere garvet med fx chromsalte. Skind med overfladiske skader er velegnet til fremstilling af ruskind, da det let kan farves. Ruskind er et smidigt materiale, men det tager nemt imod snavs, og ruskindsmøbler i en dårlige kvaliteter har tilbøjelighed til at fnugge og smitte af. Ruskind får med tiden en naturlig patinering, som kun gør møblet kønnere med årene.
Ruspalt:
Ruspalt er Skindets inderside, der så er spaltet fra skindets yderside (narvskindet) Mange dyr har et meget tykt lag hud. foreksempel leverer et dyr som koen mindst to skind, fordi huderne flækkes/spaltes på langs.Ruspalt er den del af huden, som har vendt ind mod kødet.
Ruspalt er derfor ru på begge sider. Ruspalt minder derfor meget om ruskind, hvis den da ikke er blevet påført en kunstig narv af plastlak eller maling.
